Skolen for alle slags hjerner – læringsmiljøer med plads til forskellighed

- Lad os fusionere Carol Ann Tomlinsom med John Dewey

Dagens folkeskole står over for en kompleks opgave; at skabe læringsmiljøer, der favner den store diversitet blandt elever – både fagligt, socialt og personligt. Vi ved, at børn lærer forskelligt. Nogle tænker bedst i billeder, andre i ord. Nogle lærer gennem bevægelse, andre gennem fordybelse. Der er kort sagt "alle slags hjerner", og det kræver undervisning, der matcher denne mangfoldighed.

Carol Ann Tomlinson - en af de mest centrale teoretikere

Denne opgave fordrer en systematisk undervisningsdifferentiering, hvor fællesskabet fastholdes, men undervisningen varieres og her er Carol Ann Tomlinson en af de mest centrale teoretikere. Hun viser, hvordan lærere kan tilpasse deres undervisning ud fra tre nøgledimensioner:

• Indhold (hvad eleverne arbejder med)
• Proces (hvordan de arbejder med det)
• Produkt (hvordan de viser, hvad de har lært)
• og endelig læringsmiljøet (de fysiske og psykosociale rammer for læring).

Tomlinsons pointe er klar:

Undervisningsdifferentiering handler ikke om at lave en individuel plan for hver elev, men om at skabe fleksible læringssituationer, hvor elever møder passende udfordringer og oplever sig som aktive deltagere i et fælles læringsfællesskab. Det kræver, at lærere kender deres elever godt og tør variere metoder og organisering.

Men hvordan sikrer man, at denne differentiering ikke blot bliver teknisk eller skematisk?

John Dewey er mere aktuel end nogensinde

Her er John Dewey stadig aktuel, mere end 100 år efter han skrev Democracy and Education. Dewey insisterede på, at erfaring, deltagelse og refleksion er grundpiller i meningsfuld læring. Skolen skal være et sted, hvor eleverne oplever sammenhæng mellem det, de lærer, og deres virkelighed – og hvor de føler sig som medskabere af deres egen læringsrejse.

Skolen ifølge Dewey krydret med Tomlinson

Deweys ideal om skolen som et demokratisk fællesskab passer godt sammen med Tomlinsons praksisnære differentieringsstrategier. Begge retninger peger på vigtigheden af:

• At eleven oplever tilhør og mening i skolen
• At læreren tilrettelægger undervisning med blik for både det individuelle og det kollektive
• At læringsmiljøet understøtter nysgerrighed, deltagelse og udvikling

Fusionen mellem Tomlinson

Når vi kombinerer Deweys erfaringspædagogik med Tomlinsons konkrete værktøjer, står vi med en stærk retning for udviklingen af skoler, der ikke kun accepterer forskellighed – men bruger den som ressource. Skoler, hvor alle børn – uanset hvilken slags hjerne de har – får mulighed for at blomstre.