.Vi står midt i en overgangsfase mellem to samfundstyper, som forlænges på det samlede uddannelsesområde, fordi lærerne er uddannet i og ofte agerer ud fra de præmisser, der hører til i det moderne samfund, mens eleverne vælter ind i en verden, som fungerer ud fra vilkårene i det postmoderne samfund.

Jeg har gennem mange år arbejdet indenfor skoleområdet i Danmark og i Norge og har mødt mange tusinde aktører i denne kontekst på alle niveauer og i mange forskellige organisationer. Samtidig har jeg også været så heldig at arbejde med en række private virksomheder i Skandinavien. Sammenstødet mellem de to samfundstyper og sammenstødet mellem undervisningssektorens tænkning og virksomhedernes efterspurgte kvalifikationer er slående og skræmmende. Helt ude af trit.

Jeg har en meget stor respekt for de lærere, jeg møder rundt om i Danmark og Norge, fordi jeg mødes af en stor gruppe af engagerede og meget dedikerede professionelle. Problemet er bare at kort og kompas ikke er afstemt for tiden. Målene for lærernes arbejde hører til i fortiden, hvor det gav god mening at reproducere egen viden til den næste generation. Det hører også fortiden til, at Folketinget eller Stortinget sætter diskursen for, hvad der er vigtigt for børnene i fremtiden. Hver eneste gang, der træffes et valg, er det samtidig et fravalg af noget andet, der dybest set kunne have været ligeså vigtigt.

En af præmisserne i det postmoderne samfund er netop, at sandhedernes tid er forbi, og noget af det, der virkelig efterspørges i private virksomheder er innovation. Et kig ind i fremtiden tyder på, at mange funktioner, som i dag udføres af mennesker bliver overtaget af robotter. Hvem havde troet, at plejeafhængige borgere ville foretrække robotten frem for mennesket til den personlige hygiejne eller at selvkørende støvsugere skulle føre til en reducering af antallet af hjemmehjælpere? Vi ser det ikke komme før, vi står lige midt i det, og det er jo netop et af de væsentligste forhold i det postmoderne samfund.

Grundlaget for fremtidens skole bliver at stille rammerne til rådighed, så eleverne kan komme til at trives og virke i et samfund, som vi ikke kender, men formentlig vil blive kendetegnet ved stor omskiftelighed, ved mange forskellige diskurser uden endegyldige sandheder, ved krav om, at man skal kunne finde på det, der endnu ikke er udtænkt, ved tættere relationer mellem mennesker fra forskellige kulturer og religioner ect.

Fremtidens skole skal være en modig skole, hvor vi tør slippe reproduktionen af fortidens viden og erstatte denne undervisningstilgang med en langt større grad af eksperimenterende undervisning, hvor lærere og elever sammen skaber det nye sammen. En innovativ adfærd skabes ikke fra en lytteposition, den kommer ved skabende og kreative processer.

Derfor må vi hurtigst muligt sende den moderne tids hjerne på pension. Hvis vi ikke gøre det snarrest, vil eleverne komme til at opleve morgendagens skole som et museum, som betjenes af dinosaurer. Jeg er oprigtig bange for, at vi mister vores elever (og vores velfærd), hvis vi ikke ændrer kurs nu. Elevernes hjerner er i langt højere grad gearet til det postmoderne, fordi de på godt og ondt vokser op i tiden.